Chaplon Hvid & Grøn Lemon

***Dette produkt er desværre udgået og produceres ikke længere af Chaplon. Origreen søger efter et lignende produkt. Hold øje med Facebook for en opdatering!***

 

Denne te indeholder en blanding af hvid og grøn te, tørrede æblestykker og lemonolie.

Den milde hvid te, Pai Mu Dan, har navn efter en af de smukkeste blomster i Kina: Den hvide pæon. Den stammer fra Fujian provinsen og er sammensat af en moden knop og to unge skud. Der kan kun anvendes Narcissus og Chaicha tebuske og kun forårets første skud.

Teen tørres på en temperatur lige under 40 grader, hvorefter den finsorteres. Da hvid te ikke er varmebehandlet, er alle vitaminer bibeholdt. Til den lidt kraftigere grønne te Sencha, bruges grønne teblade fra udvalgte teplanter. Bladene høstes på et sent stadie af plantens udvikling, rulles, dampes og tørres. Sencha har den fordel, at den ikke bliver bitter så hurtigt som mange andre typer grøn te.

Denne te bør brygges i en glaseret tepotte. Bryg aldrig mere te af gangen, ”end til en kop bordet rundt”. Tag kedlen af i samme øjeblik, vandet begynder at koge.Brug en teske te (2 gram) pr. kop (20 cl.). Lad vandet afkøle til ca. 80 grader, før det hældes over bladene. Lad teen trække 2-4 minutter. Server teen, når den ønskede styrke er opnået.



Relaterede produkter