Ajouter un produit à votre panier.
Økologisk Jasmine Pearls “Traditional” også kendt som Tai Mu Long Zhu er en klassisk grøn jasminte fra Fujian, et af Kinas mest traditionsrige områder for jasminte. Regionen er kendt for sit præcise te-håndværk og lange erfaring med aromatisering af te med friske blomster.
Teen fremstilles af unge, fine grønne teblade, som håndrulles til små, tætte jasminperler. Perlerne aromatiseres over flere omgange ved gentagen kontakt med friske jasminblomster, som nænsomt overfører deres naturlige duft i løbet af den lange tørreproces
Resultatet er en let og elegant jasminte med en ren grøn te-base, diskret sødme og et floralt udtryk uden parfumeret præg. I koppen er teen klar og lys med en blød og afbalanceret struktur.
Brygning: Perlete brygges direkte i et glas/krus, hvor bladene langsomt kan folde sig ud. Brug gerne kalkfrit vand. Tag kedlen af varmen i det øjeblik, vandet begynder at koge, og lad det køle til ca. 75–80°C, hvis du ikke har en kedel med termostat. Brug 10–15 perler til et glas/krus og hæld vandet over. Lad teen trække, indtil bladene har foldet sig helt ud. Teen nydes med bladene liggende på bunden og kan med fordel serveres med en ekstra kande varmt vand. Tebladene kan genbrygges 2–3 gange, hvor andet udtræk ofte regnes for det bedste. Ved gentagne bryg, tilsæt evt. ekstra perler for at opnå den ønskede styrke. Denne type te kan med fordel brygges i et termoglas, hvor du bedre kan nyde synet af perlerne, der folder sig ud.