Ajouter un produit à votre panier.
Smag en bid af jul. Klassiske honningkager fra Christiansfeld.
Det er smagen af jul, og de fleste af os glemmer den aldrig. For flere år siden smagte vi den klassiske honningkage hos Brødremenigheden i Christiansfeld. Hvis du har smagt den, så ved du også, at man er fortabt. Helt fortabt. Én bid og julens krydderier overtager dine sanser og dit hjerte med varme krydderier og honning. En smagsbombe, der indtager sin helt egen plads i bevidstheden.
Lige siden eftermiddagen i Christiansfeld har vi ledt efter en honningkage med den samme smag og magi. Og som i alle dejlige juleeventyr er drømmen nu blevet opfyldt. Vi har ikke alene fundet den rigtige honningkage, vi har fået lov til at sælge den helt rigtige honningkage fra Brødremenighedens bageri i Christiansfeld.
Det er os en meget stor fornøjelse igen i år at kunne præsentere Origreens kunder for denne oplevelse.
Denne pose indeholder fire lækre honninghjerter, ca. 120 g, smukt indpakket og perfekt til at dele – eller nyde helt selv. Holdbarheden er 3-4 måneder, men vores gæt er, at de ryger i løbet af 3-4 dage…..
Rigtig god fornøjelse
Ingredienser: Honning (13 %), HVEDEMEL, kakaomasse, sukker, kakaosmør, ÆGGEBLOMME, RUGMEL, krydderier (kanel, ingefær, allehånde, nellike, kardemomme, anis), hævemiddel (potaske, hjortetaksalt), emulgator (SOJA lecithin), vanilje, vand. Spor af: Mælk
Næringsoplysninger pr. 100 g:
Energi: 1830 kJ / 473 Kcal
Fedt: 14,8 g
Heraf mættet fedt: 8,4 g
Kulhydrater: 67,2 g
Heraf sukkerarter: 40,8 g
Protein: 6 g
Salt: 0,28 g
Nettovægt: 120 g