Økologisk Assam Mokalbari First Flush FTGFOB1

Fortsæt med at handle eller Se kurv

Denne Assam er den perfekte morgente, hvis smag og karakter også klarer sig med citron, mælk og honning. Teen kommer fra Mokalbari-haven, og smagen er maltet og krydret som en god Assam skal være. Derudover har teen en udpræget blomstret-aromatisk undertone som giver denne te en elegant og velduftende karakter.

Det var englænderen Robert Bruce der i 1823 fandt vilde teplanter i Assam. Opdagelsen blev første skridt til produktion af te uden for Kina. Seksten år senere sattes produktionen i system, hvorefter den første indiske te sendtes på markedet. Assam-dalen ligger ca. 200 km øst for Darjeeling og grænser op til Kina, Burma og Bangladesh. I modsætning til i bjergområderne er jorden i dalen fed og fugtig. Teplanter i Assam gror hurtigt og får en enorm kraft. Under monsunen - fra april til september - omdannes Assam til verdens største drivhus, hvor næsten en tredjedel af Indiens samlede teproduktion fremstilles.

Assam Mokalbari bør brygges i en forvarmet tepotte. Tag kedlen af i samme øjeblik, vandet begynder at koge - det må ikke spilkoge. Brug en teske te (to gram) pr. kop (25 cl.) og hæld vandet over umiddelbart efter kogningen er bragt til ophør. Lad teen trække mellem 2-5 minutter under tehætte. Server teen, når den ønskede styrke er opnået.



Relaterede produkter