Økologisk Pu Erh er på alle måder helt speciel. Teen har en markant jordagtig smag, der ofte beskrives som noter af våd jord, skovbund og nogle gange endda en antydning af røg og kul. Denne smagsprofil kan variere afhængigt af Pu Erh'ens alder og type.
Efter høsten fermenteres Pu Erh teen 3-5 gange så lang tid som en sort te. Pu-Erh te er kendt for sit aldringspotentiale, ligesom gode vine. Jo længere tid den lagres, jo mere kompleks bliver dens smag og flere forskellige smagsnoter vil træde frem; den vil ændre smag, og den bliver simpelthen bedre med alderen - helt modsat al anden te. Nogle Pu-Erh teer lagres i mange årtier, endda helt op til 50-70 år.