Remedium er en serie af økologiske urteteer, der er udviklet til at støtte og give komfort i en travl og hektisk hverdag. Den er blevet til hos Wilden.herbals, der har fokuseret på at skabe unikt sammensatte urteteer, der opfylder behovet for varme drikke til forskellige situationer: Morning, Reborn, Boost, Digestive, Focus, Hangover, Detox, Relax og Night. Det er koffeinfri urteteer uden tilsat sukker og smags- og farvestoffer.
Hos Wilden.herbals er man 100 procent engageret i visionen om at skabe en bæredygtig og renere fremtid. Derfor anvender Wilden.herbals udelukkende certificerede lægeplanter. Teposerne er fremstillet af majsstivelse, de er komposterbare og sætter en fed streg under visionen om et 100 procent plastfrit produkt.
Papiremballagen er FSC-certificeret og uden nogen former for plast. Både emballagen og teposerne er komposterbare og biologisk nedbrydelige, og de opfylder naturligvis EUs anbefalinger for fremstilling af produkter, der påvirker miljø og mennesker mindst muligt.