Dejlig nem forårskage fra Origreen
En hurtigt og lækker forårskage som vi spiser på kontoret mens vi smager te.
3,5 dl mel
2 tsk. bagepulver
1/2 tsk. salt
2,5 dl sukker
3 store æg
1 spsk. reven citronskal
1 spsk. reven appelsinskal
0,5 dl sødmælk
1,5 dl olivenolie
2 dl mandler
1 stor springform – 24 cm
Smør til formen
Flormelis til pynt
Bland mel, salt og bagepulver i en skål. Pisk sukker og æg skummende og luftig, og tilsæt den revne citron- og appelsinskal. Tilsæt mælk og olivenolie lidt efter lidt, mens du stadig pisker. Rør herefter melblandingen i.
Rist mandlerne let på en varm pande og køl dem ned. Blend de kolde mandler groft, og bland den grove mandelmel med resten af ingredienserne.
Hæld dejen i en smurt springform og bag kagen ved 175 grader i ca. 55 minutter - afhængig af din ovn.
Når kagen er kølet ned, kan du pynte den med flormelis.
Nyd kagen sammen med Origreens økologiske Emperor Orkidé te.
God fornøjelse